Vågn op, Danmark!

Jeg var trist til mode i dagene efter sidste folketingsvalg, i november 2007. Så meget at jeg skrev et debatindlæg om det. Og nu hvor vi nærmer os afslutningen på endnu en valgkamp og står foran et nyt folketingsvalg på torsdag, kan jeg, efter at have genlæst indlægget, konstatere, at alt er ved det gamle. Sådan at forstå, at de holdninger og overbevisninger, jeg sætter mit kryds ud fra på torsdag, er præcis de samme som dengang for fire år siden. At min harme over en stor del af de borgerlige synspunkter er fuldstændig intakt, og at det er de samme argumenter og pointer, der trænger sig på. Derfor har jeg valgt at ”genudgive” indlægget i en lettere gennemskrevet og redigeret udgave. Jeg er klar over, at ikke alt er det samme som dengang, men lighederne er stadig mange, og min overordnede pointe lige så. Så her kommer det:

Vågn op, Danmark!

Det gør mig trist at opleve, hvordan Danmark er blevet én stor boble af selvgodhed, fremmedfrygt, materialisme og sig selv nærmest-prioriteringer. At opleve, hvordan et flertal sætter sit kryds med udgangspunkt i sådanne prioriteringer og vælger at støtte en borgerlig regering, der er afhængig af Dansk Folkeparti. Man er åbenbart klar til at se gennem fingre med alt, hvis man kan redde sig lidt ekstra håndører til privatøkonomien.

Men hvordan kan det være, at det eneste et af verdens rigeste lande tænker på, er at blive rigere? Det var jo helt tydeligt, at en af regeringspartiernes hovedsager i valgkampen var den, ”at danskerne skulle kunne sove trygt om natten,” som statsministeren selv udtrykte det til kvalmepunktet i de afsluttende tv-diskussioner. Underforstået: at der ikke var en slem, slem socialistisk regering, der skulle komme og hæve skatterne og gøre et indhug i danskernes privatøkonomi. Nej, kan vi blive fri for den slags Robin Hood-manerer!

Bortset fra at der var tale om et ufint forsøg på at male et usandt skræmmebillede af, hvad der ville ske hvis oppositionen kom til magten, siger dette eksempel noget meget typisk og trist om regeringen og dens – desværre – mange vælgere: at snævertsynet lever i bedste velgående, at man mere end noget andet er sig selv nærmest, at det vigtigste for dette lands borgere er at få endnu flere penge til sig selv. Så der er råd til flere samtalekøkkener, nye biler og alle mulige andre overflodsprodukter - og mere, mere, mere ...

Ja, intet er åbenbart så vigtigt som endnu mere materialisme og økonomisk vækst. Hjulene skal jo holdes i gang, så vi alle kan sove trygt om natten. Dem der er rige skal være endnu rigere, og så kan det ellers være lige meget, at alle de offentlige serviceydelser som børnehaver, hospitaler og skoler sygner hen. Med et ja til fire år mere med regeringen er der ikke bare sagt ok til en sådan udvikling. Det er også et ja til flere år med intolerance, kontrol, mistillid, privatisering, brugerbetaling, egoisme og, nå ja, det er sagt før: fremmedfrygt og neglicering af miljøet til fordel for førnævnte økonomiske vækst.

Men hvad skal vi leve for?

Det der især gør mig rasende og indigneret, er, at de egoistiske og materialistiske hensyn hos et flertal af danskerne har overskygget al moral, næstekærlighed, miljøhensyn og retfærdighed. For hvordan kan man genvælge en statsminister og en regering, der har ført landet ulovligt i krig i et land, hvis flygtninge vi dårligt gider hjælpe? Fordi det er vigtigere at slippe billigst muligt i skat og at have det rart og trygt inde bag ligusterhækken.

Hvordan kan man stemme på en regering, der er afhængig af og funderet på støtten fra det nationalistiske og fremmedfjendske Dansk Folkeparti? Svaret er det samme. Mon ikke det i den forbindelse er værd at nævne, at Danmark har Europas strengeste indvandringspolitik og at man af samme grund både ser skævt til os og griner ad os uden for landets grænser, ikke mindst fordi man undrer sig over, at det kan være så stort et problem at integrere udlændinge, når nu vi har så få af dem i forhold til mange andre lande.

Men friværdi og samtalekøkkener er åbenbart vigtigere. Som forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, udrykte det i en af de andre landsdækkende aviser på valgdagen: ”Det er da lidt trist, at et af verdens rigeste lande som overordnet ambition har at blive endnu rigere. Det er påfaldende, at globaliseringsdiskussionen kun har handlet om økonomi, økonomi, økonomi. Vi er så pokkers optaget af, hvad vi skal leve af. Men værdipolitikken burde jo være optaget af, hvad vi skal leve for.” Og Jørgen Carlsens pointe underbygges i samme artikel af direktør Frederik Preisler fra reklamebureauet Propaganda: ”Vores holdninger er flyttet. Vi har aldrig været så materielt velstående og aldrig så mentalt forarmede som nu. Grundlæggende mener jeg, at denne regering har korrumperet os alle sammen med skattestop og friværdi.”

Det er og bliver mig en gåde, hvorfor et flertal af danskerne stemte som de gjorde. Hvor er moralen? Hvor er storsindet? Hvor er fremsynet? Desværre hersker snævertsynet og ligusterhækfascismen mere end nogensinde før i dette land. Og de borgerlige er mest af alt optaget af, at vi skal kunne sove trygt om natten.

Men når alt kommer til alt, tror jeg problemet er det omvendte - at danskerne sover lidt for trygt om natten! Vågn op, Danmark!

Henrik Nilsson